Udskriv denne side

The Shelbys



Shelby American blev stiftet af Caroll Shelby i 1960, efter en gloværdig karriere som racerkører, som bl.a. bød på en Le Mans sejr i 1959.
Produktionen af biler omfatter de Ford Musta
ng-baserede Shelby GT350 og Shelby GT500. Shelby American skabte også den legendariske Shelby Cobra, som var en AC Ace med en Ford V8 motor.

Shelby American har støttet Ford Motor Company i deres succesfulde bestræbelser på at vinde 24-timers løbet på Le Mans.

I storhedstiden fra 1965-1970 solgte Shelby American i alt 13.912 Shelby Mustangs og 1.003 Shelby Cobras. Den dyreste og mest eftertragtede model fra denne periode er en 1966 Shelby Cobra 427 Super Snake, som med et hammerslag på $ 5.5 mio. samtidig er den dyreste amerikanske bil, som nogensinde er solgt. Også 1968 Shelby GT500KR Convertible er blandt de dyreste og mest eftertragtede amerikanske biler på markedet. "KR" står i øvrigt for "King of the Road".

I 1995 flyttede Shelby American produktionen til Las Vegas, Nevada, og var den første bilfabrikant til at producere i denne stat. Produktionen inkluderede:

  • 427 S/C Cobras
  • CSX4000-serien
  • CSX7000-serien
  • CSX8000-serien
  • Serie 1

 I 2003 blev CSX1000-serien tilføjet, og efter en børsnotering på Nasdaq (CSBI) skiftede selskabet navn til Caroll Shelby International, Inc.

I dag fabrikerer Caroll Shelby International en small block Cobra, en big block Cobra og Shelby Serie 1. Introduktionen af Shelby Serie 2 var planlagt til august 2006, men denne er blevet udskudt.
Caroll Shelby International samarbejder med det Texas-baserede Unique Performance om udviklingen af nye Mustang-baserede Shelby GT350SR og Shelby GT500E.