Udskriv denne side

The Pontiacs



Pontiac er et bilmærke, som er produceret af General Motors, og solgt i USA, Canada og Mexico fra 1926 og til i dag. I GMs linie er Pontiac en mellemklassebil, som tilbyder en sportslig, højtydende køreoplevelse med appel til de yngre købere.

Mærket Pontiac blev introduceret af General Motors i 1926 som søstermærke til GMs Oakland Motor bil. Navnet Pontiac blev første gang anvendt i 1906 af Pontiac Spring & Wagon Works, og var sammenkødet med Høvding Pontiac, som ledede en knap så succesfuld opstand mod briterne, kort efter den fransk/indiske krig. Oakland Motor Company og Pontiac Spring & Wagon Works fusionerede i november 1908 under navnet Oakland Motor Company. Produktionerne for begge mærket blev sammenlagt i Pontiac, Michigan (Oakland County) med henblik på at bygge Cartercar. Oakland blev opkøbt af General Motors i 1909. Den første General Motors Pontiac blev fremlagt som en prisstærk 6-cylinderet, som skulle konkurrere med de billigere 4-cylinderede modeller. Indenfor få måneder oversteg Pontiacs salgt Oaklands, og da dette forsatte blev Pontiac det eneste af de to søstermærker som overlevede, da Oakland standsede produktionen i 1932.
Pontiac begyndte i 1927 at sælge biler med rækkeseksere med den 40 HK (30 kW) stærke 186 CUI (3.1 liter) (3.25x3.75 tommer, 82,5x95 mm) L-head i Pontiac Chief; dens slaglængde var den korteste i den amerikanske bilindustri på daværende tidspunkt. Chief'en solgte 39.000 eksemplarer idenfor seks måneder efter den fremvisning på New York Auto Salon i 1926, og 76.742 efter 12 måneder. Det efterfølgende år blev den den bedst sælgende 6-cylinderet bil i USA og den 7. mest sælgende overhovedet. I 1933 startedes produktionen af markedets billigste rækkeotter. Dette blev gjort ved anvendelsen af adskillige komponenter fra den 6-cylinderet Chevrolet, såsom karrosseriet. I sen 30'erne anvendte Pontiac det såkaldte torpedo-karrosseri fra Buick, inden det også blev anvendt af Chevrolet. Dette gav mærket en del opmærksomhed.
I en længere periode fra førkrigstiden og indtil de tidlige 50'ere, var Pontiac en støjsvag og solid bil, men ikke specielt motorkraftig. En Flathead (ventiler i siden) rækkeotter gav både den mest støjsvage og bløde motorgang, og med en tilsvarende blød affjedring og støjsvag lydpotte, gav det følelsen af luxus uden omkostningerne. Disse kombinationer var attraktive for målgruppen - den lavere mellemklasse, som ikke var specielt interesseret i motorkraft og køreegenskaber, men søgte en god pris og en rummelig bil og et skridt højere end basis Chevrolet'en. Dette passede perfekt til GMs strategi om at løfte en stadig mere velhavende kunde op gennem GMs forskellige divisioner. Rækkeottere er en smule billigere at producere, end de stadig mere populære V8'ere, men de er også tungere og længere. Den lange krumtap led også under bøjning, hvilket nødvendiggjorde at rækkeotteren kørte med lav kompression og moderate omdrejningstal. Derfor blev rækkeotteren ikke en god investering på sigt.

I efterkrigsperioden blev Pontiac opfattet som en jævn men pålidelig bil, målrettet mod den middelaldrende mellemklasse, men den voksende og lukrative, performance-orienterede ungdom undsage sig mærket. Pontiac kunne ikke slippe af med det gammeldags image.
Fra 1946-1948 var alle Pontiac modeller i realiteten 1942-modeller med små ændringer. Hydra-matic transmissionen blev introduceret i 1948 og øgede Pontiacs salg selvom bilerne Torpedo og Streamliner hurtigt blev uddaterede og ude af trit med det unge marked.
De første helt nye Pontiac modeller kom i 1949. De var re-designet med lavere linier og bagkofangere, som var integreret i karrosseriet.
Sammen med den nye stil kom også en ny model. Som fortsættelse af det Indiansk-inspirerede tema introduceredes Chieftain, som erstattede Torpedo. Disse blev bygget på GMs B-body platform, og havde et mere sportsligt snit end den konservative Streamliner. I 1950 blev udstyrsniveauet Catalina præsenteret som en under-serie.
Produktionen af Streamliner endte i 1952 og blev erstattet af flere modeller i Chieftain-linien, som nu blev bygget på GMs A-body platform. Denne model fortsatte alene frem til 1954, hvor Star Chief blev tilføjet. Star Chief blev skabt ved at lægger 11 tommer til A-body platformen, som resulterede i en akselafstand på 124 tommer (3.100 mm.).
1953-modellerne var de første til at have forrude i ét stykke i stedet for den normale midtersproche. Selvom 1953 og 1954 modellerne var kraftigt ombyggede versioner af 1949-1952 Chieftain modeller, blev de ændret til at understøtte V8-motoren, som ville komme i de helt nye 1955-modeller.

Selvom der blev introduceret helt nye chassiser og karrosserier til modelåret 1955, var den største nyhed introduktionen af 173 HK (129 kW) V8'er med overliggende knastaksel. Pontiac gjorde et stort fremskridt i befolkningens øjne, og salget steg tilsvarende. Med introduktionen af V8, blev de 6-cylinderede motorer udfaset. En 6-cylinderet motor ville ikke vender tilbage til full-size Pontiac linien før GMs "slankekur" i 1977.
Næste skridt i Pontiacs omvæltning kom i 1956, da Semon "Bunkie" Knudsen blev General Manager. Med hjælp fra de nye produktionsledere E.M. Estes og John Z. De Lorean, begyndte han straks at ændre mærkets image. Et af de første skridt var at fjerne de berømte "silver streaks" fra motorhjelmen og skærmene på 1957-modellerne, kun uger før de blev præsenteret. Et andet skridt var introduktionen af Bonneville, en begrænset udgave af Star Chief Convertible som bibragte Pontiacs første motor med bezinindsprøjtning. Ca. 630 Bonneville blev produceret for 1957, alle med en udsalgspris på ca. $ 5,800. Selvom kunder kunne købe en ny Cadillac for den pris, skabte det fornyet interesse for hvad Pontiac nu kaldte "Amerikas Personbil Nr. 1".
I 1958 tilså Knudsen at bilen fik et helt nyt chassis, karrosseri og interiør design. Firedobbelte forlygter, længere og lavere linier, sekskantet grill og konkave bagpaneler var blot nogle at designændringerne. Endvidere blev Bonneville en selvstændig model, i stedet for som hidtil en underserie af Star Chief. Disse blev bygget A-body platformen med 122 tommer (3.100 mm) akselafstand. Et tidligt tegn på anerkendelsen af de succesfulde ændringer, var valget af en 1958 Tri-Power Bonneville som pace car for årets Indianapolis 500.
Til 1959 blev Chieftain navnet ændret til Catalina, Star Chief blev nedgraderet til at erstatte den ophørte Super Chief serie og Bonneville overtog Star Chiefs 4-dørs "Vista-hardtop" og Custom Safari stationcar. Dette faldt sammen med større karrosseriændringer på alle modeller som bød på større glasarealer, dobbelte V-formede finner og lavere kølerhjelm. På grund af disse ændringer valgte Motor Trend hele Pontiacs linie til "1959 Car of the Year". 1959-modellerne var også velsignet med 5 tommer (127 mm) forøget sporvidde, fordi Knudsen mente at de nye, bredere karroserier så forkerte ud på 1958 chassiserne. De nye Pontics med øget sporvidde så ikke kun bedre ud, de havde også bedre køreegenskaber, hvilket forbandt Pontiac til nytænkningen på markedet.
1960 modellerne fik igen helt nyt design, som fjernede halefinnerne, den karakteristiske splitgrill (som Ford kopierede på de sidste Edsel-modeller i 1960). En anden stor nyhed var introduktionen af Ventura, en mere luksuriøs hardtop coupe samt Vista 4-door Hardtop, som med den smallere akselafstand på 122 tommer (3.100 mm) gled ind mellem Catalina og Star Chief modellerne.
Ventura tilbød luksus fra Bonneville i det kortere og lettere Catalina karrosseri, og startede Pontiacs trend med mere luksus i selv deres billigste modeller.

1961-modellerne var igen drastisk ændrede. Splitgrillen vendte tilbage og alle full-size modeller fik nyt karroseri og chassis, som tillod mindre karrosserier og reduceret vægt.
Den nye Tempest, som delte basis-karrosseri med Oldsmobile F-85 og den genopstandne Buick Special "senior compacts", hjalp Pontiac med at vinde Motor Trends "Car of the Year" pris for 2. gang på 3 år i 1961.
Tempest kombinerede B-O-P unibody design med transaksel systemet, kendt fra Corvair. GM havde planlagt søsættelsen af en Pontiac version af hækmotor-bilen Corvair for modelåret 1961, men "Bunkie" Knudsen, hvis niece kom alvorligt tilskade i en Corvair ulykke, argumenterede mod idéen med held. I følge markedsføringsmaterialet blev Tempest derfor USAs eneste frontmotorbil med gearkassen bagi.