Udskriv denne side

The Plymouths

Plymouth blev grundlagt d. 7. juli 1928. Det var Chrysler Corporations første tilgang til lavprismarkedet, som dengang var domineret af Chevrolet og Ford. Plymouth blev prissat en smule højere end konkurrenterne, men de tilbød standard udstyr såsom hydrauliske bremser, som konkurrenterne ikke havde. Plymouth blev oprindeligt udelukkende solgt gennem Chrysler forhandlere.

De oprindelige Plymouth biler, kan spores tilbage til Maxwell automobilen. Da Walter Chrysler overtog det problemfyldte Maxwell-Chalmers i starten af 1920'erne, bibeholdte han Maxwell som en del af aftalen. Efter at have brugt fabrikkens faciliteter til at fabrikere og lancere Chrysler i 1924, besluttede han at tilbyde en billigere supplerende bil. Så i 1926 blev Maxwell ombygget og omdøbt som en low-end Chrysler model. Og igen sidst på artiet på modellen ombygget og omdøbt - denne gang til Plymouth.

Selvom bilen oprindeligt udelukkende var tiltænkt som en low-end markedsniche, skulle mærket op gennem 1930'erne bidrage markant til Chrysler Corporations overlevelse, i et årti hvor mange andre automobilfabrikanter fejlede. Fra 1930 blev Plymouth solgt i alle 3 Chrysler divisioner: Chrysler, DeSoto og Dodge. Plymouths salgstal var opløftende i en bedrøvende periode for industrien, og i 1931 indtog mærket 3. pladsen over alle solgte biler.

I store dele af levetiden var Plymouth, sammen med Chevrolet og Ford ("the low-priced three"), i mellem de bedst sælgende bilmærker i Amerika. Plymouth overhalede endda Ford en overgang i 40'erne som landets 2. mest populære bilmærke.

Gennem 1956 var Plymouth anderkendt for deres pålidelighed, pris og håndværk. I 1957 producerede Chrysler, gennem deres Forward Look styling tema, et mere avanceret design end Chevrolet og Ford, men i sidste ende led Plymouth rygte under bilernes modtagelighed for rust og den dårlige samlekvalitet. Mærket introducerede i 1956 også Fury, som blev bygget i en begrænset serie, og ligeledes drog fordel af Forward Look designet.

Plymouth tabte hastigt markedsandele i 1960'erne. Mens Plymouth var trend setters i 1957 og 1957, var 1959 til 1962 modellerne anderledes designet, som aldrig vandt folkets begejstring. Plymouth havnede også i konkurrence med deres egen søster division Dodge, da den billigere full-size Dodge Dart blev introduceret i 1960. Rambler og senere Pontiac overtog 3. pladsen på salgslisten resten af dette årti. Plymouth tabte terræn, hvilket de aldrig igen ville overkomme.

Mærket gevandt en smule markedsandel, ved introduktionen af 1965 programmet, hvor Plymouth vendte tilbage til full-size og mere mainstream designs. Plymouth genvandt den traditionsrige 3. plads i 1971 og 1974, primært gennem de populære Valiant og Duster kompakt modeller, men Plymouth blev alligevel hårdest ramt af Chryslers lidelser i slutningen af 1970'erne. Marketing beslutninger reducerede i sidste ende Plymouths program til en position, hvor det ikke længere var en komplet mærke. Nye modeller blev i stigende grad givet til Dodge og Chrysler mærkerne, men afvist til Plymouth. I 1979 bestod sortimentet udelukkende af de nationalt producerede Volare og Horizon modeller, og en række omdøbte Mitsubishi importerede modeller.

I 1990'erne blev der solgt 4 modeller under Plymouth mærket: Voyager/Grand Voyager mini van'en, Breeze mid-size sedan, Neon compact sedan og sportvognen Prowler. Efter afvikingen af Eagle mærket i 1998, havde Chrysler planlagt at udvide Plymouth med en række unikke modeller før fusioneringen med Daimler-Benz AG. Den første model var Plymouth Prowler - en moderne hot rod. PT Cruiser skulle have været den anden. Begge modeller havde en identisk gril, som viste Chryslers ønske om en retrostil til Plymouth mærket. På overtagelsestidspunktet havde Plymouth udover Prowler ingen unikke modeller, som ikke også var indeholdt i Dodge programmet. Endvidere solgte alle Plymouth forhandlere ligeledes Chrysler, mens mange Dodge forhandlere udelukkende solgte Dodge. Derfor ville det have langt større omkostninger blandt forhandlerne at afvikle Dodge mærket, end det ville med Plymouth. Konsekvensen blev at DaimlerChrysler besluttede at droppe mærket efter en begrænset 2001 produktlinie. Den sidste model som solgtes under Plymouth navnet, var 2. generation Neon for 2000-2001. PT Cruiser blev endegyldigt lanceret som Chrysler og Prowler og Voyager blev ligeledes indlemmet i dette mærke. Plymouth Breeze blev droppet efter 2000, før Chrysler introducerede deres redesignede 2001 Dodge Stratus og Chrysler Sebring. De fleste Plymouth havde tvillinger fra Dodge, Chrysler, Eagle eller Mitsubishi.