Udskriv denne side

The Lincolns


"Præsidenternes automobil"

Virksomheden blev etableret i 1917 af Henry M. Leland. Leland, som var en af grundlæggerne af Cadillac, forlod Cadillac divisionen i General Motors under Første Verdenskrig, og stiftede Lincoln Motor Company, som skulle producere Liberty flymotorer. Efter krigen blev fabrikken ombygget til at producere luksusbiler.
Omlægningen gav virksomheden store økonomiske vanskeligheder, og blev som resultat heraf opkøbt af Ford Motor Company i 1922, som stadig ejer og fabrikerer automobiler under navnet Lincoln i deres Lincoln-Mercury division. Opkøbet af Lincoln var en personlig triumf for Ford, som var blevet tvunget ud af hans anden virksomhed, af en gruppe af investorer under ledelse af Leland. Ironisk nok blev Fords oprindelige firma, som var omdøbt til Cadillac, opkøbt af rivalen General Motors og blev Lincolns største konkurrent. Lincoln blev hurtigst en af Amerikas bedst sælgende luxusmærker sidestillet med Cadillac og Duesenberg. Lincoln adopterede i 1927 Greyhounden som deres logo, som senere blev erstattet af den diamant, som de fortsat benytter.

I 1932, som et svar på Fords V8 Model 18, introducerede Lincoln KB, som var drevet af en V12 motor. Salget var skuffende. Samme år begyndte Eugene T. "Bob" Gregorie (1908-2002) i designstudiet, etableret af Edsel Ford, at designe Continental, som senere skulle vise sig at blive Lincolns vigtigste bil. Den startede som en enkeltstående projektbil fra Edsel, som ønskede en bil med Europiæsk stil, i stedet for de mere kasseformede designs, som moderfirmaet producerede, som han kunne køre rundt i under ferier i Florida.

Zephyr gav Gregorie hans chance. Introduceret for modelåret 1936, havde den sportiere Zephyr en 1.8 l (112 cui) V12, og var en så stor succes, at den næste blev et selvstændigt mærke, i stedet for blot en model. Dens første år næsten 9-doblede Lincolns samlede salg. Gregory skar 10 cm (4") af en 1938 Zephyr, et trick som senere skulle blive brugt på 1953 Buick Skylark), tilføjede det karakteristiske lodrette reservehjul, og skabte dermed Continental. Da den næsten udelukkende håndlavede produktion ophørte i 1948, var der solgt 5322 eksemplarer. Produktionen af Zephyr stoppede i 1942, da Ford overgik til våbenfabrikation, og blev aldrig genoptaget. Continentals reservehjulsophæng var så enestående, at entusiaster stadig kalder et lignede ophæng for et "Continental Kit".

Continental Mark II efterfulgte projektbilen. Den blev produceret i den kortlivede Continental division fra april 1955 til juli 1956, inden den blev returneret til Lincoln mærket. Mark II'eren havde en basis listepris på $ 10,000, det samme som en Rolls-Royce det år.

Edsel divisionen blev fusioneret med Lincoln-Mercury i januar 1958 og dannede dermed Mercury-Edsel-Lincoln divisionen, indtil Edsel blev afviklet i 1960.

Continental forblev Lincolns flagskib indtil 1981, indtil Town Car, som hidtil havde været Continentals højeste udstyrsniveau, blev en selvstændig model og overtog denne position.

Så sent som i 1998 var Lincoln det bedst sælgende luxusmærke i USA, godt hjulpet på vej af kæmpesuccesen Navigator og en redesignet Town Car og Continental. Virksomheden var ligeledes en del af Premier Automotive Group i perioden 1998 til 2002, men blev trukket ud på grund af Fords nye strategi om at seperere deres "import"-mærke fra de nationale mærker. I de senere år er mærket dog sakket bagud de japanske, europæiske og amerikanske konkurrenter, på grund af manglende nye modeller. Lincoln arbejder på at ændre dette, og deler reservedele og platforme med andre Ford divisioner over hele verden, for at kunne bringe nye modeller hurtigere til markedet. Lincoln lover 5 nye modeller fra 2004-2008, og er allerede begyndt med 2006 Mark LT Pick Up, Zephyr (en opgraderet og omdøbt Lincoln MKZ for 2007 modelåret) og MKX Crossover SUVen.

Leland navngav mærket efter hans helt Abraham Lincoln, som han havde stemt på ved det første valg, hvori han var berretiget. Lincoln har en lang historie og tradition i levering af automobiler til den amerikanske Præsident. Den første bil som specifikt blev bygget til en præsident, var en 1939 Lincoln V12 Convertible kaldet "Sunshine Special", og benyttet af Franklin D. Roosevelt. Den forblev i tjeneste indtil 1950.
En 1950 Lincoln Cosmopolitan kaldet "Bubble Top" blev benyttet af Præsidenterne Truman, Eisenhower, Kennedy og en enkelt gang af Johnson. Den blev "pensioneret" i 1965.
Kennedys bil var en 1961 Lincoln Continental Convertible. Den var i service fra 1961 til 1977, og gennemgik adskillinger ombygninger, som gjorde den til en armeret sedan, efter mordet på Kennedy.
En 1969 Lincoln blev benyttet af Nixon og en 1972 Lincoln blev benyttet af Præsidenterne Ford, Carter, Reagan og Bush.
En 1989 Lincoln er den senest benyttede Præsident Lincoln. Cadillac har leveret limousiner i 1983, 1993, 2001 og 2004.