Udskriv denne side

The DeSotos



DeSoto blev grundlagt af Walter P. Chrysler den 4. august 1928, og introduceret for modelåret 1929. Mærket blev opkaldt efter den spanske opadgelsesrejsende Hernando de Soto. Chrysler ønskede med mærket at optage konkurrencen i mellemklassen med ærkerivalerne General Motors, Studebaker og Willys-Knight.
Kort efter introduktionen opkøbte Chrysler dog Dodge Brothers, og gav dermed virksomheden 2 mærker i mellemklassen. Hvis transaktionen havde været gennemført tidligere, ville DeSoto aldrig være blevet introduceret.

Oprindeligt var strategien med 2 mærker en rimelig succes, med DeSoto prisfastsat lavere end Dodge. Trods den økonomiske depression, var DeSoto-salget sundt, og lidt foran Dodge med omkring 25.000 solgte biler i 1932. I 1933 forsøgte Chrysler dog at vende markedspositionen for de 2 mærker på vrangen, i håbet om at øge Dodge-salget. Med løftet af DeSoto fik mærket Chryslers strømlinede 1934 Airflow karrosserier. Men designet var en katastrofe på den kortere DeSoto akselafstand og upopulær blandt forbrugerne. Til forskel for Chrysler, som havde andre mere traditionelle modeller at falde tilbage på, måtte DeSoto døje med Airflow designet, indtil ankomsten af Airstream i 1935.

Bortset fra Airflow modellerne, er DeSotos 1942 model nok den mest kendte model fra førkrigstiden. De var udstyret med pop-up lygter, som den første serieproducerede bil. DeSoto markedsførte dem som "Air-Foil" lygter "Out of Sight Except at Night".

Efter ophævelsen af begrænsningerne omkring bilproduktion, genproducerede DeSoto 1942-modellerne som 1946-modeller, dog uden de skjulte lygter.

Indtil 1952 brugte DeSoto modelbetegnelserne Deluxe og Custom. I 1953 droppede DeSoto Deluxe og Custom, og navngav i stedet deres 6-cylinderet biler Powermaster og V8'erne Firedome.

I deres højdepunkt inkluderede DeSotos mere populære modeller Firedome, Firesweep og Fireflite. DeSoto Adventurer, introduceret i 1956 som en hardtop coupe, blev en full-range model i 1960.

DeSoto'erne solgte godt i 1956. I 1957 blev de, sammen med alle Chrysler modeller, redesignet med Virgil Exners "Forward Look". Exner gav DeSoto tilspidsede halefinner, som var udstyret med tredobbelte baglygter, og forbrugerne svarede igen med at købe et rekordstort antal biler. 1957 DeSoto'en havde et velintegreret design med to varianter: den mindre Firesweep, baseret på en samtidig Dodge, og Firedome og Firefleet (og deres prestige model Adventurer), som var baseret på det større Chrysler karrosseri. Som det var kotume for denne æra, blev modelvarianterne, indenfor den typiske 3-års modelperiode, adskilt af udstyr, kofangere og andre lavpris modifikationer. Typisk ved at ændre størrelse på kofangere eller grill, ændre baglygter, farvevalg, instrumentering og interiør og ofte tilføjelse af ekstra pyntelister.

Den økonomiske nedtur i 1958, skadede salget af mellemklasse mærker over hele markedet, og DeSotos salg faldt med 60% i forhold til 1957, i det der skulle blive det værste år siden 1938. Glidebanen fortsatte i 1959 og 1960, og rygterne om DeSotos afvikling begyndte at florere. 1960 betød en nedgang på 40% i forhold tilde allerede lave 1959 tal.

Da 1961 modellerne blev introduceret i efteråret 1960, var det almindeligt kendt, at Chrysler arbejdede mod at afslutte mærket, og dette fik fornyet energi da DeSoto begrænsede produktudvalget for modelåret 1960.
I 1961 mistede DeSoto de særlige modelbetegnelser, i et fremstød magen til Packards sidste model lineup. Og som de sidste Packards, var de sidste DeSoto'er også af et tvivlsomt design. DeSoto havde en todelt grill (hver del af forskelligt udseende) og ændrede baglygter, og var igen baseret på den kortere Chrysler Windsor akselafstand. Kun en 2-dørs og en 4-dørs hardtop blev tilbudt. Bilerne var udstyret identisk med en 1960 Fireflite.
Den endelige beslutning om at afvikle DeSoto kom den 30. november 1960, kun 47 dage efter at 1961-modeller var blevet præsenteret. På den tidspunkt havde Chrysler for adskillige millioner af dollars i 1961 DeSoto reservedele, så Chrysler øgede produktionen, for at slippe af med det. Chrysler og Plymouth forhandlere, som gennem deres kontrakter var blevet tvunget til at lagerføre DeSoto, fik ingen økonomisk kompensation for ikke-solgte DeSoto'er, efter den officielle bekendtgørelse. Og for at gøre ting værre, blev Chrysler ved med at levere DeSoto'er gennem december, som for en stor dels vedkommende blev solgt med tab, for at forhandlerne kunne komme af med dem. Efter at lagrene var udtømt, blev nogle enkelte åbne ordre leveret med Chrysler Windsor i stedet.